vector af en spinner
Landingsside (2)

Concordia Forsikring støtter, hvor du bor

Ansvar er noget, vi tager sammen. Med initiativet "Vi støtter, hvor du bor" hylder vi derfor ildsjæle, frivillige, foreninger og organisationer, der tager et særligt ansvar – for lokalsamfundet, for hinanden eller for en god sag.

75.000 kr. til lokale projekter

Vi tror på, at små initiativer kan gøre en stor forskel. Med "Vi støtter, hvor du bor" hjælper vi der, hvor det virkelig kan mærkes. Nemlig hos dig og vores andre kunder. Sammen kan vi skabe positive forandringer i dit – og vores – område.

Vi støtter lokale projekter, der bringer folk sammen og skaber glæde og mening på tværs af fællesskabet.

I 2025 uddeler vi 75.000 kr. fordelt på fem donationer af hver 15.000 kr.

Hvem kan søge støtte?

Alle ildsjæle, foreninger, frivillige grupper og organisationer i region Syddanmark kan søge om støtte.

Hos Concordia Forsikring tilbyder vi primært vores private forsikringer til personer, der bor i region Syddanmark. Fordi det er her, størstedelen af vores kunder bor, og her vi selv hører til, støtter vi også projekter og aktiviteter, som gør en forskel netop her.

Det er forskelligt fra år til år, hvilke indsatser der udvælges, men vi har særligt fokus på områderne herunder.

Små og store fællesskaber

Initiativer, der bringer folk sammen og styrker samhørigheden i lokalsamfundet.

Sport, sundhed og trivsel

Indsatser med fokus på at styrke sundhed og/eller mental trivsel hos børn og voksne.

Grøn omstilling og bæredygtighed

Projekter, der har grøn omstilling, bæredygtighed og energioptimering som omdrejningspunkt.

Kulturelle og sociale aktiviteter

Initiativer, der understøtter kulturelle aktiviteter og fremmer socialt samvær blandt lokale borgere.

Krav til projekterne

For at sikre, at støtten når ud til flest muligt og gør en reel forskel i lokalsamfundet, har vi følgende krav til de projekter, der ansøger om støtte:

  • Projekterne og indsatserne skal være almennyttige, dvs. gavne en bred målgruppe og være tilgængelige for mange.
  • De må ikke have kommerciel vinding som hovedformål.
  • Ansøgerne skal kunne vise, hvordan projektet vil gavne lokalsamfundet.
  • Ansøgere skal være villige til at samarbejde om at dele deres erfaringer og resultater af projektet, hvis de modtager støtte.

Ansøgningsproces

1. Ansøgning: Frem til den 5. oktober 2025 kl. 23.59 kan du indsende din ansøgning via formularen her på siden. Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af projektet; budget eller andet, der viser hvordan midlerne vil blive brugt; uddybning af, hvem projektet gavner samt kontaktoplysninger.

2. Udvælgelse: Efter ansøgningsfristen gennemgår vi alle projekter. En intern projektgruppe vurderer ansøgningerne ud fra kriterierne.

3. Tilbagemelding: Ansøgere vil få svar ultimo november 2025.

Bemærk, at det kun er ansøgninger indsendt igennem formularen her på siden, som kommer i betragtning.

Søg støtte til dit lokale projekt

Concordia Forsikring støtter store og små projekter i region Syddanmark. “Vi støtter, hvor du bor” handler om at bringe folk sammen og skabe glæde og mening på tværs af fællesskabet.

Ønsker du at søge om støtte til dit lokale projekt, så klik på knappen herunder og udfyld formularen.

 

Søg støtte